science.au.dk - Employees news feed http://science.au.dk/ News for students from the Faculty of Science da http://science.au.dk/http://enhed.au.dk/graphics/5000_screen_da_DK.pngDet Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet TYPO3 - get.content.right http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss Wed, 09 May 2012 09:06:00 +0200 Stor international anerkendelse af Torben Heick Jensen http://feeds.science.au.dk/~r/au-science-nyheder-til-ansatte/~3/aVahWC00he0/ Professor Torben Heick Jensen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet... ]]> Nyheder lh@mb.au.dk Wed, 09 May 2012 08:58:00 +0200 http://mbg.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/stor-international-anerkendelse-af-torben-heick-jensen/ Royalt besøg på AU: To x Joachim og 20.000 myrer http://feeds.science.au.dk/~r/au-science-nyheder-til-ansatte/~3/AHFyHKHLP1E/ Prins Joachim besøgte fredag eftermiddag Aarhus Universitets afdeling i Silkeborg, hvor... ]]> Nyheder export cts@science.au.dk Mon, 30 Apr 2012 15:31:00 +0200 http://www.au.dk/om/nyheder/nyhed/artikel/royalt-besoeg-paa-au-to-x-joachim-og-20000-myrer/ Uddannelsesministeren vinkede farvel til svigermoders hus http://feeds.science.au.dk/~r/au-science-nyheder-til-ansatte/~3/NMSwvo24nlo/ Uddannelsesminister Morten Østergaard fik syn for sagn, da han gæstede Aarhus Universitet til... Mobiltelefonen gør verden grønnere Ved siden af MADALGO-standen præsenterer blandt andre post. doc. Mikkel Baun Kjærgaard EcoSense projektet. Her forsker man i, hvordan vi kan nedbringe den mængde CO2 forskellige aktiviteter påvirker samfundet med. Det gør man ved hjælp af såkaldt ”Crowd Sencing”. Enkelt forklaret dækker betegnelsen over en metode, hvor personer henter en lille app til deres smartphone, der sender signaler til centrale computere, der registrerer data om, hvordan den enkelte bruger bevæger sig. På basis af disse oplysninger, opnår forskerne en solid indsigt i, hvilken trafikadfærd borgere har, og dermed et grundlag for at analysere på, hvordan man ved f.eks. nye trafiktiltag kan nedbringe udledningen af CO2. Projektet på Aarhus Universitet kigger i samarbejde med virksomheder og Aarhus Kommune på eksempelvis Skejby området for at få svar på spørgsmål som: Skal folk gå langt fra busstoppestedet?, er der direkte cykelruter? Kunne en ny busrute gøre en forskel? Formålet er at blive bedre til at synligøre problemer for beslutningstagere for at få ideer til grønne initiativer og dokumentere effekten af sådanne initiativer. - Folk bidrager med data om transportadfærd i eksempelvis 14 dage, hvilket kan give et meget mere detaljeret billede af problemer og muligheder end man kan få via indsamling af svar på et spørgeskema. Samtidig samarbejder vi med miljøforskere, der giver os relevante miljømodeller, så vi kan regne på den miljømæssige effekt sammen med kommunens trafikplanlæggere, forklarer Mikkel Baun Kjærgaard. Læs mere om projekterne og ministerbesøget i den oprindelige nyhed her.]]> Nyheder export rrorbek@science.au.dk Thu, 26 Apr 2012 10:53:00 +0200 http://science.au.dk/nyheder-og-arrangementer/nyhed/artikel/videnskabsministeren-vinkede-farvel-til-svigermoders-hus/ Varmt vand giver os torsk som i 80’erne http://feeds.science.au.dk/~r/au-science-nyheder-til-ansatte/~3/lyaLdVGpmNI/ Torsken er en af vores allervigtigste kommercielle fisk, men overfiskeri gør den mindre.... Modsatrettede tendenser
- I 80’erne var en gennemsnitlig kønsmoden torsk i Nordsøen 4 år gammel og målte 70 cm, men ved årtusindskiftet var en voksen torsk på samme sted kun 2,5 år gammel og 50 cm lang. Og alligevel kan fiskene i dag blive lige så store som for 30 år siden, fortæller Peter Grønkjær. Hvilken indflydelse klimaændringer og det varme havvand har på torskens vækst, er det helt centrale spørgsmål bag de resultater, Peter Grønkjær netop har publiceret sammen med Anna Neuheimer fra DTU Aqua i det internationale tidsskrift Global Change Biology.
- Vores resultater viser to modsatrettede tendenser. For det første bliver torsken kønsmoden tidligere. Det vil normalt betyde, at vi får mindre fisk, fordi fiskene ved en mindre størrelse begynder at bruge den energi, som egentlig skulle bruges på vækst, til at producere afkom. Men vi ser også en øget vækst hos de kønsmodne fisk, og det skyldes stigende temperaturer. Vi har derfor ikke set de store ændringer i Nordsøen, som man ville forvente ud fra det drastisk fremskudte modenhedstidspunkt, fortæller postdoc Anna Neuheimer. En fortsat opvarmning er dog ikke en løsning på Nordsøtorskens problemer. 
- Endnu højere temperaturer kan gøre torsken mindre – hvis den da bliver i Nordsøen – for varmen kan sætte så meget gang i livsprocesserne, at torsken ikke vil være i stand til opretholde dem, forklarer Peter Grønkjær.

Grundlag for bevaring
De to forskere har trukket på data, der er indsamlet til forvaltningsarbejde i ICES Data Centre, som er en international database med marine data fra hele verden. De har udviklet en metode, der kan hjælpe os med at forstå, hvordan den globale opvarmning påvirker livet i havet, og deres opdagelser omkring fiskenes vækstdynamik giver vigtige input til det nødvendige arbejde med at udvikle bevaringsstrategier.
Kontakt:
Lektor Peter Grønkjær, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, 87156114/23382177, peter.groenkjaer@biology.au.dk
Postdoc Anna B. Neuheimer, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, DTU Aqua/Københavns Universitet, 23436037, anna.neuheimer@bio.ku.dk Link til artikel: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1365-2486.2012.02673.x/abstract Læs mere: Læs artiklen ”Global opvarmning gavner torskebestanden” i Jyllands-Posten, 22.04.12]]> Nyheder export toftdal@biology.au.dk Wed, 25 Apr 2012 15:51:00 +0200 http://science.au.dk/nyheder-og-arrangementer/nyhed/artikel/varmt-vand-giver-os-torsk-som-i-80erne/ Forskeren, der studerer stjernernes dødskamp http://feeds.science.au.dk/~r/au-science-nyheder-til-ansatte/~3/KQkXbhIg9V4/ Maximilian Stritzinger er ansat som lektor ved Institut for Fysik og Astronomi. ]]> Nyheder export rrorbek@science.au.dk Tue, 24 Apr 2012 10:26:00 +0200 http://science.au.dk/nyheder-og-arrangementer/nyhed/artikel/forskeren-der-studerer-stjernernes-doedskamp/ Palmer afslører: Tropernes mangfoldighed er formet af klimaforandringer http://feeds.science.au.dk/~r/au-science-nyheder-til-ansatte/~3/GdcMSbb6QN8/ Palmer kan meget mere end svaje på kridhvide bountystrande. De kan forudsige fremtiden ved at... Proceedings of the National Academy of Sciences of the USA (PNAS). Sydamerika har haft et relativt stabilt fugtigt og varmt klima gennem de sidste 50 millioner år, og regnskove har været vidtudbredte i hele perioden. Her er artsdiversiteten højest. Der har været gode levevilkår og masser af plads til, at mange nye arter har kunnet opstå. Artsdannelsen har været koncentreret i visse særligt succesrige grupper, og de rige sydamerikanske palmesamfund domineres derfor af nært beslægtede arter. Afrika har derimod været ramt af en udtørring over de seneste 10-30 millioner år. Arealet med regnskov er dermed svundet meget kraftigt ind, til et minimum under de kolde og tørre istider, der har ramt verden igen og igen over de sidste par millioner år. Mange arter og endog hele grupper er som konsekvens ganske enkelt helt forsvundet fra kontinentet. Der er derfor langt færre palmearter i Afrika end i Sydamerika. De fattige palmefund i Afrika har dermed reliktkarakter og består af arter, der er genetisk meget forskellige fra hinanden.

Kontakt:

Professor Jens-Christian Svenning, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet; tlf.: 871 56571:, mobil  2899 2304; mail: svenning@biology.au.dk Adjunkt W. Daniel Kissling, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet: kissling@biology.au.dk; tlf.: 871 54345 (træffes først d. 26/4 2012)  

Samarbejdspartnere:

Ecoinformatics & Biodiversity Group, Department of Bioscience, Aarhus University:

  • The research was led and predominantly conducted at the Ecoinformatics & Biodiversity (ECOINF) Group at Aarhus University. This research group has focus on using the rapid increases in data sources and computing and statistical modelling capabilities to advance biodiversity science, ecology, and environmental science. In addition, a long tradition for palm research exists in this group, with world-leading expertise on all aspects of the biology of palms.
  • Authors from ECOINF: W. Daniel Kissling, Wolf L. Eiserhardt, Finn Borchsenius, Henrik Balslev, and Jens-Christian Svenning

Royal Botanic Gardens, Kew, UK:

  • The Royal Botanic Gardens, Kew is a world famous botanical institution, internationally respected for its outstanding living collection of plants and world-class herbarium as well as its scientific expertise in plant diversity, conservation and sustainable development in the UK and around the world. Kew Gardens is a major international visitor attraction that, with its country estate Wakehurst Place, attracts nearly 2 million visitors every year. Kew was made a UNESCO World Heritage Site in July 2003 and celebrated its 250th anniversary in 2009. Author: William J. Baker, Head of Palm Research

Institut de Recherche pour le Développement (IRD), Montpellier, France:

  • The IRD is a unique European research institution with a focus to conduct research in the southern hemisphere. Its researchers are working on issues of major global importance such as global warming, biodiversity, and poverty. Their palm research focuses on systematics and biogeography and the evolution of tropical rainforests.
  • Author: Thomas L. P. Couvreur
 

Methods

Our research uses an informatics approach to ecology and evolution by handling and analysing large datasets, including databases on the distribution of thousands of species across the world, global data layers on paleo-reconstructions of climate and tropical rainforests, and molecular information on the phylogenetic tree of palms. By doing this, we build on major recent advances in ecology, informatics, systematic botany, and paleo-geography.

Funding

]]> Nyheder export pbc@dmu.dk Mon, 23 Apr 2012 21:00:00 +0200 http://science.au.dk/nyheder-og-arrangementer/nyhed/artikel/palmer-afsloerer-tropernes-mangfoldighed-er-formet-af-klimaforandringer/ Uddannelsesminister med tang i munden http://feeds.science.au.dk/~r/au-science-nyheder-til-ansatte/~3/KvHnP3NSXuY/ Morten Østergaard fik sammen med 350 skoleelever og interesserede borgere vendt op og ned på sit... ]]> Nyheder export cts@science.au.dk Mon, 23 Apr 2012 14:14:00 +0200 http://www.au.dk/om/nyheder/nyhed/artikel/uddannelsesminister-med-tang-i-munden/ Trine Bilde, Lars Bojer Madsen og Jesper Buus Nielsen modtager særlig anerkendelse ved WCC Award 2012 http://feeds.science.au.dk/~r/au-science-nyheder-til-ansatte/~3/Zd4bx7_VMEQ/ Denne uge samledes nogle af Europas mest fremtrædende forskere på Aarhus Universitet ved den årlige... ]]> Nyheder export cts@science.au.dk Fri, 20 Apr 2012 11:52:00 +0200 http://www.au.dk/om/nyheder/nyhed/artikel/tre-au-forskere-modtager-saerlig-anerkendelse-ved-wcc-award-2012/ Mød forskningen i øjenhøjde – kom til Forskningens Døgn http://feeds.science.au.dk/~r/au-science-nyheder-til-ansatte/~3/Z73ZMHNA6QI/ Tag venner og familie med og vis dem, hvad forskning på Aarhus Universitet for eksempel kan være.... ]]> Nyheder export cts@science.au.dk Thu, 19 Apr 2012 18:07:00 +0200 http://medarbejdere.au.dk/nyhed/artikel/moed-forskningen-i-oejenhoejde-kom-til-forskningens-doegn/ De kan regne den ud – uden at kende tallene http://feeds.science.au.dk/~r/au-science-nyheder-til-ansatte/~3/5ey6WJOFGAM/ Behovet for at kunne regne på krypterede tal er steget i takt med, at det er blevet muligt. I juni...
Der er stigende behov for at kunne regne på data, mens de er krypterede. På den måde kan man samarbejde med andre om fortrolige data, uden at lade hinanden se ser andet end præcis det, de må. - For 25 år siden var det svært at forestille sig, at dette kunne bruges til noget i praksis. Men med tiden har secure multiparty computation, som begrebet kaldes, fundet så mange anvendelser, som jeg aldrig havde drømt om, siger datalogiprofessor Ivan Damgaard fra CFEM - Center for Research in the Foundations of Electronic Markets på Aarhus Universitet. - Pt. ser vi f.eks. stor interesse for benchmarking. Virksomheder ønsker at sammenligne deres data med andres, fordi det kan hjælpe dem med at optimere virksomheden. Omvendt er de ikke interesserede i at vise deres data til konkurrenten. Vi tilbyder, at man regner på de data, uden at nogen kan se dem. Skabet er så at sige låst med flere forskellige digitale nøgler, der hver især tilhører dem, der har aftalt at se resultatet. Døren kan først åbnes, når alle de godkendte digitale nøgler er sat i, forklarer Ivan Damgaard. Fra den 4.-8. juni sætter Ivan Damgaard med andre forskere og praktikere fokus på,hvad man kan anvende sikre beregninger til på workshoppen ”Theory and Practice of Multiparty Computation”, som holdes i samarbejde med det dansk-kinesiske Center for the Theory of Interactive Computation (CTIC).   Læs mere her:]]> Nyheder export marlene.thomsen@alexandra.dk Thu, 19 Apr 2012 14:15:00 +0200 http://science.au.dk/nyheder-og-arrangementer/nyhed/artikel/de-kan-regne-den-ud-uden-at-kende-tallene/